Brødrene på Uglegaarden

På godset Næsbygaard går den gamle godsejer og savner barnebarnet Martin, der er på en kvægfarm i Texas for at lære noget om landbrug. Skytten på godset er syg, så stutterimesteren må passe hans job også. Det er netop i en tid, hvor han træner hårdt til galop løbet om Kongens ærespræmie. For at hjælpe på humøret får de besøg af nogle københavnske feriebørn. Da der opstår store problemer omkring krybskytteri på godsets jord er børnene med til at opklare sagen. Stutterimesteren kommer til skade og det ser ud til at godsets hest ikke kan deltage i det store galop løb. Men heldigvis kommer unge Martin hjem fra Texas i rette tid...

Villa Orfeus er en ejendommeligt gammelt hus, som er blevet et klenodie for kvarterets beboer. Det er et fristed, hvor husets beboer får lov til at være anderledes, at være sig selv i en fremmedgjort verden. Lydia Wiljengren (Ellen Gottschalch), der er enke efter en rig musikhandler, ejer "Villa Orfeus". Hun har efterhånden sat hele sin formue overstyr ved sin forkærlighed for musikalske mennesker. Den eneste betingelse for at bo i huset er, at de enten kan spille eller synge.

I en lille 2-værelses baggårdslejlighed, på Vesterbro i København, bor den 14 årige Ester (Sofie Gråbøl) sammen med faderen (Torben Jensen), moderen (Vigga Bro) og storebroderen Carl (Carl Quist Møller). Det er tidens typiske arbejderkvarter og lejligheden er uden nogen form for moderne bekvemmeligheder. Koks skal hentes i en mørk kælder, hvor hjemløse har søgt ly og logi for natten. Ester er en drømmer. Hendes ønske er at blive forfatter og hun skriver digte i det skjulte. Hun glemmer ofte tid og sted, når hendes tanker går på langfart.

Det Støver Stadig er den anden film i den populære "Støv-serie" (Støv På Hjernen, Støv For Alle Pengene). Atter stod Arvid Müller og Aage Stentoft for det festlige manuskript, der introducerede nye sæder og skikke på det danske boligmarked. Man genkender let det lille samfund i "sovebyen", men store omvæltninger har fundet sted siden sidst, for beboerne på Solvænget har - med kommunestøtte - købt den ejendom, de bor i, og (- så kom noget, dengang, helt nyt) hustruerne har måttet tage arbejde for at klare økonomien! Helt forrygende er fru Rigmor Hansen (Bodil Udsen) som bestyrerinde af et Quick-vaskeri. Hendes "sandheder" om det nye dagligliv i Danmark sidder klokkeklart - og er evigt unge. Ejendommens første generalforsamling med gutterne i opgangen - og aflæggelse af første års regnskab, er gyldne scener fra dansk familiefilms guldalder.

Det rige par Jytte og Ole bruger livet til fest og ballade. Efter endnu en aften og nat med fest beslutter ægteparret at blive skilt. Næste dag fortæller de dette til onkel Frederik, der i stedet foreslår et væddemål: i et år skal Jytte og Ole leve for 400,- kr. om måneden, for at de kan mærke hvordan almindelige mennesker lever. De går ind på forslaget og flytter ind i en lille lejlighed. Efterhånden lærer de at klare sig, men opgiver dog væddemålet efter en måned. Da Ole fortæller onkel Frederik, at de ikke vil være med mere, kan Frederik desværre fortælle dem, at han har sat deres formue over styr. Da Ole kommer hjem får han at vide, at Jytte er gravid. Dette ændrer i høj grad deres liv - Jytte og Ole har pludselig fået et livsindhold.

Martin vender hjem med en god sum penge på lommen efter at han har arbejdet på Grønland. Han slår sig ned hos sin søster, der driver kroen - men meget er ændret. Mest skuffet er han over, at hans ungdomskæreste Martha har giftet sig med Just Hovmand, som har gården ´Lunehøj´. Martin starter en maskinstation - og er straks klar til at hjælpe Martha og hendes mand, da de kommer i økonomiske vanskeligheder. Men den stædige Just vil ikke modtage penge fra Marthas tidligere kæreste. Som sædvanlig i en god Morten Korch-film er der et par hyggelige ´fætre´ - Chr. Arhoff og Peter Malberg - og de finder på mange gode løsninger...

Hele familien skal på skiferie i Norge, da far brækker benet. Derfor tager onkel Erik af sted med de fem ældste børn. På færgen møder Amalie skiinstruktøren Dan og onkel Erik bliver meget søsyg. Det viser sig far har lejet en meget lille utæt hytte, men Jan og Michael får det ordnet så de flytter ind i en stor suite. Det viser sig at den er udlejet til fru Flinth og hendes veninder og hun laver meget vrøvl. Familien smides ud, men igen ordner Jan og Michael situationen. De påstår at Erik Lund er en berømt sanger. Erik har travlt med at passe på Amalie, men da hun opdager Dans luskeri med en anden pige får hun drengene til at hjælpe sig. I mellemtiden får Erik også tid til at stå på skøjter sammen med fru Flint.

Vores lille by er en ganske almindelig samling af huse et tilfældigt sted i Danmark beboet af ganske almindelige mennesker. Ingenting af betydning er sket indenfor de sidste 100 år eller deromkring, byen sover sin Tornerosesøvn med ansigtet vendt mod fjorden og ryggen mod det lave land, da alle tiders uvejr trækker ubemærket hen over dem, såsom tordenbyger og sommerskyer højt, højt oppe. Til denne by ankommer en dag en landstryger som er ret ualmindelig, Laust (Carl Ottosen) kalder han sig han har ikke ligefrem tænkt sig at blive hængende i byen, men er kun tilfældigt drevet denne her vej under sin lange søgen efter et sted og nogle mennesker han kan knytte sin skæbne til.

Vingården står foran nedrivning. Det er nu 30 år siden onkel Olsen døde og gården må efter 30 år sælges, hvis ingen i familien Martin ønsker at købe den. Da der ankommer en dansk-amerikaner til den lille by, sætter Jacobsen Nicoline til at undersøge den fremmedes værelse. Erik Hein, født Martin, forsøger at købe Vingården men forhindres. I stedet køber han Sophienberg. Eriks far har for mange år siden skrevet under på en tilståelse om underslæb mod Vingården. Erik tror på sin fars uskyld og får hjælp til at bevise farens uskyld af nogle af byens retskafne beboere.

På et sygehus's 5 mandsstue - stue nummer 13 - ligger der 5 meget forskellige mænd, med meget forskellig baggrunde: Byretsdommer Winther, modedesigner Philip André , bankkasserer Madsen, den uforbederlige indbrudstyv Herluf "Smukke Arne" Jensen , og legationssekretær Konrad Konradsen. Legationssekretæren har begået en dumhed og er kommet i lommen på en pengeafpresseren Helmer Gamtofte . Han er i besiddelse af nogle kompromitterende billeder, som han opbevarer i en bankboks i den bank, hvor Madsen er ansat. Det mandfolkekammeratskab der opstår på stue 13, bliver drivkraften, der får byretsdommeren, til at foreslå "Smukke Arne" at hjælpe Konradsen og bryde ind i banken og tilegne billederne.

Præsten på Snarø, Adam Valerius, er enkemand på tredje år, og frøkenerne i sognet står i kø for at blive den næste præstefrue. Men da Adams enlige husholderske pludselig bliver gravid, går snakken i det lille samfund, og snart bliver biskoppen tilkaldt. Ved et skæbnens puds bliver den københavnske skuespiller Emil Flor, som er på vej til øen, forvekslet med biskoppen, og han lever sig ind i rollen og løser elegant konflikten. Men så dukker den rigtige biskop op… Hele Danmarks Ib Schønberg var her, der og alle vegne i dansk film i 1940'erne. Men det var i denne komedie af Emanuel Gregers, at han oplevede sin karrieres største komediesucces. I ”Biskoppen”, som blev indspillet midt i besættelsestiden, er han den forfængelige skuespiller Flor, der griber chancen, da den rigtige ”rolle” byder sig. Og som desværre bliver i rollen til efter tæppefald!

Vi befinder os i en lille Heurigen-Café i Wien. Den unger sanger Fritz Hertzgruber (Max Hansen Sen.) stifter bekendtskab med en ung dansk forfatter, Jesper Ellekilde (Jens Asby), og de to unge mennesker bliver straks venner. Fritz har nemlig som "Wienerbarn" været i Danmark og er nu et ivrigt medlem af Wienerbørnenes egen klub. Aftenen efter finder finder klubbens årlige lodtrækning om en rejse til Danmark sted, og Fritz bliver den heldige - omend af omveje. Fritz og Jesper følges ad til Danmark, hvor Fritz glæder sig voldsomt til gensynet med sine plejeforældre, komponisten Emilius Andersen (Richard Christensen) og hans kone (Helga Frier). De var de sødeste mennesker overfor deres Wienerbarn, og deres hjem står i Fritz' hukommelse som indbegrebet af idyl og harmoni.

Lad det være sagt med det samme. Musikken i "Alle gaar rundt og forelsker sig" er fantastisk. Den bliver faktisk bedre og bedre med årene. Men det er også en operettefilm, hvor Kai Normann Andersen har komponeret, og hvor Teddy Petersen dirigerer. Så kunne det næppe gøres bedre i 1941. Handlingen i filmen er rimelig. Den er i hvert fald bedre end tilsvarende film fra samme periode fra den anden side af "dammen". Det er musikken, der løfter filmen op i de høje skylag. "Toner fra himlen" og selvfølgelig "Alle gaar rundt og forelsker sig".

Salgschef Lund øjner muligheden for at blive underdirektør i det babyudstyrsfirma, han arbejder i. Uheldigvis har han hverken kone eller baby. Det er ellers kvalifikationer, som både chefen og en konkurrerende kollega finder helt nødvendige. Lund lader derfor som om, han har været gift længe. Den lille nødløgn får imidlertid uoverskuelige konsekvenser, da chefen inviterer Lund og frue til middag. Lund må på jagt efter en kone til låns og så griber forviklingerne om sig i et rasende tempo.

Ebbe Langberg er journalisten Claudius, der mister sit job, og er forelsket i Dorte. Hendes far nægter at give sit samtykke, før Claudius igen har fundet et passende job med en god løn. Og så sker der en masse! I forrygende tempo og med afsindige forhindringer - hvor bl.a. den dansk-amerikanske Miss Thomson - med afrikanske masker og tomatcocktails som speciale - spiller en afgørende rolle. Selvfølgelig vender alt sig til det bedste - og Claudius får sin Dorte.

Sømanden Otto (Brandenburg) har bugseret sit gode skib ”Julia” ind i Skilteskoven. Her nyder han freden og roen, alene med sin trofaste følgesvend, papegøjen Bounty (Søren Thorup), og ugentligt besøg af Landhandelens Karen-Marie (Karin Jagd), indtil borgmesterens datter ”Henry” (Amalie Ihle Alstrup) farer vild, og søger nattely på skibet… Duftforhandleren Viggo Velva (Axel Strøbye) har dog ikke tænkt sig, at Otto skal blive i granskoven. Han forsøger, på alle (lovlige og ulovlige) måder, at overtage skoven, for at kunne brænde den ned, så han kan bruge duften af afbrændt gran til sit nyeste projekt ”Jul på Dåse”. I bunden af skibet ”Julia”, det sted Otto kalder Sumpen, bor de tre nisser; Kogle, Multe og Stub (LINIE 3). De gør alt hvad der står i deres magt for at hjælpe Otto, Henry og Karen-Marie mod Velvas miljøfjendske planer. Og det bliver ikke lettere, da Velvas nevø, popsangeren Willy Vox (Tommy Kenter), dukker op…

Being an international superstar DJ and producer doesn't make you good at life. But ain't nobody got put on this earth 'cause they were perfect, right? So as long as we're still in the game, we got a chance to get it right.

Last chance to laugh at the past week before the next one hits you. Comedy show where the week's news and current trends are given the loving but firm treatment by Jonatan Spang.

Robbie’s life may not have panned out the way he thought, but this small-town ice cream store manager, church league basketball coach and unexpected father isn’t ready to give up on his dreams just yet.

The Castaño Gil family was a prosperous family of cattle ranchers whose son and eldest brother Fidel has made a great fortune. The Castaño family is marked the day Jesus Alberto Castaño, patriarch of the family, is kidnapped and killed by the FARC. From that moment on, the brothers Fidel, Vicente and Carlos are determined to put an end to the guerrilla and gradually form the largest army of the self-defense groups, which ends up increasing the armed conflict in Colombia, but whose axis of the plot is the betrayal between the three brothers that will tempt them to want to kill each other.